indlaminering
Etronit-M Indlaminering er et laminat/kompaktlaminat, hvori det ønskede materiale (tryk, tegninger, kort, kunstværker etc.) indlamineres.

Pladerne består af harpiksimprægneret papir, som under højt tryk og varme presses sammen, således at papirlagene danner en hård homogen plade. Det farvede eller mønstrede overfladepapir er imprægneret med melamin, hvilket giver det dekorative laminat en stor slidstyrke og en rengøringsvenlig overflade.

Indlaminering leveres både til indendørs samt udendørs anvendelse, hvor der stilles krav om egenskaber med hensyn til robusthed, rengøringsvenlighed, slidstærk overflade etc.

Såfremt Etronit-M Indlaminering skal anvendes udendørs anbefales det, laminatet produceres med UV beskyttelse.

Dansk Dekor-Laminat A/S kan henvise til professionelle print- og trykkerivirksomheder, der er bekendte med de særlige krav der stilles til det indlaminerede materiale.

Dekorativt højtrykslaminat kan produceres i næsten alle tykkelser, idet man tilfører flere papirlag jo tykkere en plade man ønsker.

 



Dekorativ indlaminering